Hos Mollerup Mølle er vi en del af DLPI – Dansk LandbrugsPlast Indsamling
DLPI arbejder for en effektiv og ansvarlig håndtering af plast i landbruget. Formålet er at gøre det nemt for landbruget at komme af med deres plast – samtidig med at vi sammen lever op til de stigende krav om genanvendelse.
Vi er nu i gang med en gradvis udrulning af indsamling af big bags og dunke.
Er du allerede tilmeldt?
Hvis du tidligere har registreret dig via DLPI, behøver du som udgangspunkt ikke gøre noget igen.
Hvis du endnu ikke har udfyldt dine kontaktoplysninger, skal du gøre det via kontaktformularen på forsiden af: www.dlpi.dk
Registreringen sikrer, at du kan blive en del af indsamlingsordningen og modtage relevant information om afhentning eller afleveringsmuligheder i dit område.
Sådan deltager du
Kan du – alene eller sammen med naboer – samle mere end 500 kg big bags på én adresse (ca. 250 stk.), kan du nu:
Du kan tilmelde dig afhentning direkte på din bedrift allerede i dag, såfremt du – eller du og dine naboer – kan samle minimum 500 kg bigbags på én adresse (svarende til ca. 250 bigbags).
Ordningen gælder for brofaste øer (Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster). Afhentning planlægges, når der er tilstrækkelig tilslutning i dit område, så vi kan gennemføre en effektiv indsamling.
Det er gratis at få afhentet over 500 kg big bags, men hvis materialet ikke lever op til DLPIs vilkår for afhentning, vil der blive opkrævet et gebyr. Se vilkår og bestil afhentning på din bedrift her.
Har du mindre mængder? Vil DLPI også gerne bistå udsortering til genanvendelse for dig!
DLPIs ambition er at hjælpe så mange bedrifter som praktisk og økonomisk muligt. I forbindelse med Efterårsindsamlingen 2026, etablerer DLPI således modtagerpladser landet rundt (Jylland, Fyn, Sjælland og Lolland-Falster), hvor man som landmand kan aflevere sine bigbags.
Aflevering er gratis, forudsat at materialet lever op til de gældende krav til sortering og renlighed. Læs mere om vilkårene, og tilmeld dig aflevering på en af DLPIs modtagerpladser, her.
Indsamling af komprimerede kemidunke på bedrifter med særligt store mængder
DLPI tilbyder, som noget nyt, afhentning af komprimerede kemidunke på bedrifter mere minimum 500 kg. dunke. Afhentningen er gratis, såfremt dunkene lever op til sorterings- og renlighedskravene inden komprimering. Lever din bedrift op til minimumskravet? Så skriv en mail til info@dlpi.dk, så kontakter DLPI dig.
Testindsamling af dunke via modtagerpladser i Midt- og Vestjylland
DLPI tilbyder igen mulighed for aflevering af kemidunke på vores 11 modtagerpladser i Midt- og Vestjylland. Der vil være stort fokus på korrekt håndtering og dunkenes renlighed, og der vil være indgangskontrol på modtagepladserne. Dunke der ikke lever op til kravene vil blive afvist. Læs information om korrekt håndtering af dunkene her.
Deltagelse i testindsamlingen er gratis, men tilmelding er nødvendig. Tilmeld dig testindsamlingen her.
Hvorfor DLPI?
Dansk landbrug anvender årligt 12.000–15.000 ton plast. Samtidig stiller lovgivningen krav om markant øget genanvendelse (50 % i 2025 og 80 % i 2030).
DLPI er etableret som en fælles brancheløsning, der:
- gør det nemt at komme af med plastaffald
- sikrer korrekt håndtering og dokumentation
- understøtter opfyldelse af producentansvaret
- understøtter den politiske aftale om landbrugets udsortering af plastik
- bidrager til mere genanvendelse i praksis
Landbrugsplast (folie og wrap)
Det er allerede muligt at bestille afhentning af ensilageplast og wrapfolie mod betaling, direkte fra bedriften.
Læs mere om priser og vilkår, samt bestilling af afhentning af ensilage- og wrapfolie her.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte DLPI:
E-mail: info@dlpi.dk I Telefon: +45 3137 9661 I Hjemmeside: www.dlpi.dk