Svinefoder fra Mollerup Mølle
Mollerup Mølle er det private alternativ i grovvarebranchen. I Mollerup Mølle er kommandovejen kort og der er ikke langt fra tanke til handling.
Foderadditiver og tilsætningsstoffer
Vi har frihed til at vælge netop de leverandører og de produkter som vi tror på. I Mollerup Mølles foderblandinger indgår de produkter og foderadditiver som vi kan se, giver resultater på staldgangen, og vi søger hele tiden nye veje. Vi sammensætter således vores foder med en kombination af tilsætningsstoffer som er unik i branchen.
Fysisk struktur og partikelstørrelse
Især i sofoder men også i slagtesvine og smågrisefoder er partikelstørrelse altid højaktuelt i forhold til at begrænse mavesår. Af hensyn til både produktivitet og dyrevelfærd har vi i Mollerup Mølle stort fokus på formalingsgrad og partikelstørrelsen i færdigfoderet. Dyregrupperne har ikke de samme behov når det kommer til partikelstørrelse. Derfor udtager vi hyppigt vådsigteanalyser hvor vi følger partikelstørrelsen indenfor de enkelte produktkategorier. Vi samarbejder med dyrlæge Poul Erik Højbjerg om vådsigteanalyser og vi tilretter til stadighed efter den mest optimale formalingsgrad.
I Mollerup Mølle har vi mange muligheder når det kommer til varernes fremtoning, idet vi har mulighed for både at ændre i partikelstørrelsen og foderets fysiske form.
Vi kan således imødekomme alle kunders ønsker hvad enten man ønsker de traditionelle små 3,5 mm piller eller man ønsker de større 6 mm piller som tillader en grovere struktur/partikelstørrelse. Desuden kan vi lave XP som er en crosset ensartet/homogen vare der i forhold til struktur har de samme gode egenskaber som de store 6 mm piller. Desuden har vi mulighed for at lave melfoder fra vores fabrik i Thissinghus.
De store 6 mm piller er mindre energikrævende i fremstillingsprocessen, hvilket er er fordel i forhold til vores, og på sigt også kundernes, ESG rapportering.
Mollerup Mølle: Viden, kvalitet og troværdighed