Mollerup Mølle får for første gang et eksternt bestyrelsesmedlem.

​På generalforsamlingen torsdag blev den erfarne grovvaremand, Søren Rathcke, valgt som ny formand for bestyrelsen for Mollerup Mølle A/S. Samtidig har virksomheden fået to sideordnede direktører i de to fætre, Jakob og Holger Pedersen. Disse tre personer vil herefter udgøre den nye bestyrelse for Mollerup Mølle A/S.

- Baggrunden for ændringerne er først og fremmest et generationsskifte, siger Jackob Pedersen.

- Men samtidig er virksomheden gennem årene også blevet meget større, og derfor har vi fået Søren Rathcke ind i bestyrelsen, så vi kan trække på hans erfaringer, fortsætter Jakob Pedersen, der hidtil har været bestyrelsesformand.

På direktørposten afløser fætrene Kresten Pedersen, der har været direktør i virksomheden i 38 år. Han overtog virksomheden i 1975 sammen med sine tre søskende, hvoraf de to, Anne Pedersen og Hans Pedersen, stadig arbejder på Mollerup Mølle.

- Jeg er meget stolt over den forretning, som vi nu kan overlade til de unge, siger Kresten Pedersen, der ikke regner med at skulle have faste opgaver i virksomheden, selv om han ikke forventer, at han kan holde sig helt væk.


Hver sine kompetencer

Den nye direktørduo har foruden at være fætre også leget sammen som børn.

- Vi har altid gået godt i spænd med hinanden, og vi har hver vores kompetencer. Som uddannet cand.merc. er det for eksempel Holger, der står for økonomi og it, og for os er det helt naturligt at deles om opgaverne, siger Jakob Pedersen.

Fætrene er ikke ukendte med den opgave, de går ind til. De har begge arbejdet i virksomheden i mange år.


Kort afstand fra idé til udførelse

Søren Rathcke stoppede som direktør i grovvarevirksomheden Hedegaard for et år siden efter 23 år i virksomheden. Det seneste år har han løst opgaver for danske og internationale selskaber.

- Nu er der rent bord, og jeg glæder mig til de nye udfordringer. Det bliver dejligt at komme ind i en privat, familieejet virksomhed, hvor der er kort afstand fra en idé kommer på bordet, til den kan udføres, siger Søren Rathcke, der har kendt familien på Mollerup Mølle gennem mange år.

- Mollerup Mølle har et godt navn, og det skal vi forsøge at udnytte, siger Søren Rathcke, der selv betegner sin nye stilling som arbejdende bestyrelsesformand.

Det bliver dog ikke med eget kontor på Mollerup Mølle. Han forventer, at meget kan klares fra hjemmet i Vodskov nord for Aalborg.


Nye kornsiloer

En af hans første opgaver bliver at følge byggeriet af to nye kornsiloer hos Mollerup Mølle. Jordarbejdet er lige startet, og siloerne forventes at være klar inden årets høst starter.


Fremgang på top- og bundlinje

På generalforsamlingen torsdag godkendte bestyrelsen Mollerup Mølles regnskab for 2019/20. Det viste fremgang på både top- og bundlinje, og ledelsen betegner det da også som tilfredsstillende. Omsætningen er øget til 1.274 millioner kroner, hvilket er en stigning på 114 mio. kr. i forhold til året før. Resultatet på bundlinjen blev 8,7 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. året før

Seneste nyt​

Faglige Majs- og Grovfoderdage arrangeret af Mollerup Mølle
Læs hele nyheden
Lee Marvin blandt favoritterne til Dansk Trav Derby
Læs hele nyheden

Se alle vores nyheder - Klik her

gettyimages-1286512593

Tæt på landbruget, med afdelinger i Nord- og Midtjylland

Vi h​ar afdelinger i Nykøbing Mors, Redsted, Tylstrup, Skive og Aalbo​rg Ø men leverer vores ​produkter i hele Danmark.​

pin
pin
pin
pin
pin

Udfyld formularen for et gratis tilbud

Vi besvarer henvendelser inden for 48 timer.
​Felter markeret med * skal udfyldes.

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

En sikker leverandør - også i fremtiden

Kontakt os for at høre mere

​Hvis du er interesseret i at høre mere om vores mange produkter såsom foder, gødning, korn, biobrændsel eller olieprodukter, så er du altid velkommen til at sende os en e-mail ved at udfylde nedenstående formular.​

Kontaktinformation

Telefon: 97 74 43 11

E-mail: mm@mollerup.dk

Møllervang 1, 7900 Nykøbing M​

Klik her for rutevejledning

​Mollerup Mølle A/S  –  CVR: 51658817