​Mollerup Mølle

​Luneborg

​Skive

Mollerup Mølle ansætter nye medarbejdere for at styrke salget af kvæg- og kalvefoder

​Kristoffer Nielsen er fra pr. 1. oktober er ansat hos Mollerup Mølle som salgschef inden for kvægfoder.

Kristoffer Nielsen er uddannet agrarøkonom og har cirka 20 års erfaring fra grovvarebranchen, herunder de seneste ti år i en tilsvarende stilling. Han har i de fleste af sine år i branchen arbejdet i det midtjyske samt i Himmerland, hvorfor han er et velkendt ansigt blandt mange bedrifter i dette område.

- Jeg ser meget frem til et tæt og godt samarbejde med ejerne, Jakob og Holger Pedersen, samt alle kollegaerne på Mollerup Mølle. Det har været interessant at følge Mollerup Mølle på sidelinjen, og forhåbentligt kan jeg bidrage med yderligere vækst i Jylland på kvægsegmentet, siger Kristoffer Nielsen.

I samarbejde med Henrik Mikkelsen får Kristoffer Nielsen det salgsmæssige ansvar for kvæg- og kalvefoder samt alle relaterede produkter. Herunder ligger ansvaret for iværksættelse af diverse salgskampagner - samt løbende råvareafdækning.

Kristoffer Nielsen bor i Viborg, og er gift med Sine. Fritiden bruges på jagt og på deres tre børn.

------

Henrik Mikkelsen er fra 1. december ansat hos Mollerup Mølle som faglig chef til kvæg- og kalvesegmentet.

Henrik Mikkelsen har været i branchen i 34 år og har i samtlige år arbejdet med faglig rådgivning af bedrifter med malkekvæg og kalve kombineret med salg af foderstoffer. Sideløbende har Henrik Mikkelsen været en del af udvalgte gårdråd og erfagrupper – en opgave, som også vil blive prioriteret i Mollerup Mølle. Han har haft besætninger fra en større del af Jylland som sin arbejdsplatform, og han er derfor et velkendt ansigt i landbrugserhvervet.

Henrik Mikkelsen ansættes som faglig chef for kvæg, og det indebærer det faglige ansvar for al kvæg- og kalvefoder samt håndteringen af krav og guidelines, som ligger til grund for produktionen heraf. I samarbejde med Kristoffer Nielsen får Henrik Mikkelsen det salgsmæssige ansvar for kvæg- og kalvefoder samt alle relaterede produkter.

Herudover får Henrik Mikkelsen salgsansvaret for alt, hvad der vedrører græs- og majsfrø.

- Jeg ser frem til at komme i en privat grovvareforretning, hvor jeg kan være med til at give kvæg- og kalvesegmentet det løft, som strategisk er besluttet. Mollerup Mølle er en spændende virksomhed med korte beslutningsveje, siger Henrik Mikkelsen, der bor i Hjallerup og er gift med Lone. Sammen har de tre voksne børn.

Mollerup Mølle har de seneste år været i en stærk udvikling. Nettoomsætningen i 2020/21 var på 1,46 mia. kr. og den tilsvarende omsætning i indeværende regnskabsår forventes at blive i niveauet 2,2 mia. kr.

Medarbejderstaben er de seneste par år blevet styrket med flere udvalgte personer, som hver for sig har en stærk baggrund fra korn- og foderstofbranchen.

Mollerup Mølle beskæftiger 70 personer. 

Seneste nyt​

Vejsalt
Det er ved at være koldt, og derfor snart ved tiden hvor der skal saltes på veje og fortove. Se vores priser på vejsalt ved at klikke her
Læs hele nyheden
Mollerup Mølle sender båd med 13.500 tons hvede til Spanien
I sidste uge sendte Mollerup Mølle en skibsladning hvede af sted mod Spanien. Det var en stor opgave som blev løst rigtigt godt, og vi fik sendt rigtigt gode varer af sted.
Læs hele nyheden

Se alle vores nyheder - Klik her

Skriv til os

Hvis du er interesseret i at høre mere om vores mange produkter såsom foder, gødning, korn eller olieprodukter, så er du altid velkommen til at sende os en e-mail ved at udfylde nedenstående formular.

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Adresse

Mollerup Mølle A/S

Møllervang 1, 7900 Nykøbing M

​CVR: 51658817

Kontakt os

☎ Tlf.: 97 74 43 11

✉ E-mail: mm@mollerup.dk

Følg os

Find os

Mollerup Mølle A/S
Østervang 51
7900 Nykøbing M

​Thissinghus Købmandsgård

​Thissingvej 40

7970 Redsted

​Luneborg Foder​

Luneborgvej 306

9382 Tylstrup

Mollerup Mølle A/S - Skive

​Strandvejen 6-8

7800 Skive